Økodag 2016

Så blev det endnu engang Øko dag og gården fik besøg af flere tusinde gæster der ville kigge på, når køerne kom på græs for første gang i år. Vi havde igen i år en masse boder der skulle passes, så beboere og personale var igang fra morgenstunden. Der blev uddelt økologiske vareprøver fra Mejeriet Øllingegård som vores malkekøer leverer mælk til, der blev solgt økopølser, lavet snobrød, rollespil-leg, salg af kreationer fra vores kreative værksted, salg af ramsløg pesto, bogbod, heste ridning, kaffe/te og kage.
Vejret var med os så de mange besøgende fik en god dag på Kammergave, og vi var meget trætte - men en oplevelse rigere.