Værdigrundlag

Tro, håb og værdighed i et anerkendende, udviklende og bæredygtigt miljø - er elementære værdier for os på Kammergave og er drivkraften i relationen og hinanden.

Tro

Vi tror på, at alle mennesker, uanset forudsætninger og livshistorie, har potentiale til at udvikle sig og skabe et bedre liv for sig selv.

Håb

Vi bærer håbet for det enkelte menneskes mulighed for udvikling. Håb, anerkendelse og positivt livssyn kan være drivkraften til at give livet mening.

Værdighed

Vi lægger stor vægt på værdighed i mødet mellem beboer og personale på Kammergave. Værdigheden opstår, når vi viser hinanden respekt, er empatiske og møder hinanden på en ærlig og konstruktiv måde.

Anerkendelse

Vi anerkender den enkeltes potentiale og byder på rige muligheder for at deltage i mange slags arbejdsopgaver og fritidsaktiviteter. Medansvar, gensidig respekt, rummelighed, at være kreative og at have et socialt samspil er i fokus.

Bæredygtigt miljø

Vi har fokus på et miljørigtigt helhedssyn på Kammergave. Vi tænker på bæredygtig udnyttelse af vores ressourcer, når vi dyrker jorden, vi køber økologisk ind og vi lægger vægt på, at mennesker og dyr trives.