kor

TANKER OM AT SYNGE

Når man synger aktiverer man mange forskellige muskler, man bruger hele kroppen til at synge med. Især mellemgulvsmuskulatur og rygmuskler bliver brugt. Når du synger kan du udvikle en bedre kropsholdning, øge din lungekapacitet, ja selv din kondition kan forbedres ved sang. Man styrker følelsen af at være grounded og man mærker at man står på jorden. Dette giver ro og styrke. 

Vejrtrækning er essentielt når man synger. Sang stimulerer den dybe vejrtrækning, der er god for os, fordi den ilter blodet og udvasker kuldioxid, som er et slags affaldsstof. Og når man trækker vejret dybt ned i maven, bliver der også frigivet en masse endorfiner. Disse giver en følelse af velvære, og samtidig kan sangen stimulere dannelsen af signalstoffer som dopamin og serotonin, der har en positiv effekt på vores humør og energiniveau. Et svensk studie har endda vist, at sang kan være med til at give en rolig hjerterytme. 

Gennem sang får man mulighed for at mærke sig selv. Man bliver bevidst om sin krop og den lyd den kan frembringe. Man kan mærke sin styrke og kraft, men også sin sårbarhed og sensitivitet. Det man bidrager med har også en indflydelse på de andre i gruppen. Dette kan hjælpe én til at mærke sine egne grænser i forhold til andre mennesker. 

Når man er en del af et kor, oplever man at være en del af et fællesskab. Alles tilstedeværelse og alles initiativ er vigtigt, du kan ikke undværes. Man har som en del af et kor, et ansvar for at fylde sin plads ud og samtidig lytte til de andre. 

Når vi synger sammen, stiger oxytocin-niveauet. Dette hormon reducerer frygtfølelse og styrker følelsen af samhørighed og fællesskab. 

Sang skaber derfor en dimension af mening og sammenhæng i tilværelsen. 

Følelsen af at høre til. 

I et kor har man en mulighed for at blive usynlig, fordi målet er at synge med én stemme. Men for at kunne være en del af det, skal man træde i karakter, man skal tage ansvar. Men det essentielle er at man tager det ansvar uden at styre. Hverken de andre eller sig selv. Her styrkes evnen til at overgive sig uden at miste sig selv. Dette bidrager til udvikling af tillid. 

I vores samfund er der et stort fokus på at man skal præstere. Det optimale når man synger er at man giver slip på denne idé. Man ”skal” ingenting. Det bliver først magisk for både sangerne og publikum når man lader lyden komme frit. At man giver slip og stoler på at man er god nok som man ér. 

At synge giver en også en pause fra sig selv. For når man synger, er man meget fokuseret. Man kan hverken græde eller grine. Man kan heller ikke tænke på andre ting. Man tænker kun på sang – og de bekymringer, man ellers måtte have, bliver sat på pause. Et frirum til at flytte fokus fra det der nu måtte fylde inde i én selv. 

Marte, korleder.