Miljøterapeutisk og
socialpædagogisk
botilbud for voksne

Ledige pladser

MÅLGRUPPE

Godkendelse og tilsyn

BOSTED VESTSJÆLLAND

Kort om Kammergave

Et økologisk bosted og socialpædagogisk opholdssted på Vestsjælland

DSI Kammergave er en selvejende døgnbehandlingsinstitution for personer over 18 år med psykiske og sociale problemstillinger, som er visiteret til et tilbud efter SEL §107 eller 108.

Kammergave ligger på Vestsjælland nær Sorø, og har eksisteret siden 1981. Vi har til huse på en stor økologisk gård, der danner rammerne om det miljøterapeutiske arbejde og vores økologiske bosted på Vestsjælland.

Kammergave er et socialpædagogisk opholdssted og bosted, der består af tre afdelinger; Kammergave, Rosalba og Nr. 16. Kammergave og Nr. 16 ligger på Tersløsevej, mens Rosalba er beliggende i Dianalund. Vi har 18 pladser, som er fordelt med 12 pladser på Kammergave, 2 pladser på Tersløsevej nr. 16 og 4 pladser på Rosalba.

Kammergave har, udover døgntilbuddet, også tilbud om beskyttet beskæftigelse i Dagtilbuddet efter SEL §103.

Vores værdier

Forudsætningen for, at det enkelte menneske kan udvikle sig og udnytte sit potentiale og forandre sig er, at der er nogle gunstige rammer og troværdige relationer at læne sig op ad. 

Dette er de bærende principper for Kammergave som miljøterapeutisk opholdssted og udmunder sig praktisk i et helhedsorienteret menneskesyn, der føres ud i praksis gennem en struktureret hverdag med arbejdstilbud i landbrug, gartneri og køkken som det grundlæggende. Her lægges vægt på sammenhængen fra jord til bord.  

Kulturen er baseret på anerkendelse og rummelighed overfor den enkeltes ståsted, hvor det vigtigste princip er at møde den anden med ligeværdighed og dennes sind på sinde.

Scroll to Top