Behandlingsture og aktiviteter
Over året er der faste, tilbagevendende både traditionelle og socialiserende begivenheder, såvel for den enkelte beboer som for hele gruppen.
Over året er der faste, tilbagevendende både traditionelle og socialiserende begivenheder, såvel for den enkelte beboer som for hele gruppen.
De faste indslag er 4 kvartalsture, julefrokost ud af huset og sommerhustur. Derudover er der altid fælles aktivitet omkring fastelavn, påskefrokost, sommerfest, høstfest, halloween og julehygge. Og det er muligt for den enkelte beboer at planlægge en tur eller aktivitet sammen med kontaktperson når det giver mening.
Med afsæt i miljøterapien inddrages beboerne altid i det enkelte arrangement ud fra egne mål og egen formåen, og der er nedsat et beboerråd bestående af 2 beboere og 2 miljøterapeuter, som sammen planlægger et halvt år ad gangen.
På kvartalsturene har vi været i Zen-garden, Zoologisk have, i Tivoli og Bakken og i sommeren 2024 var vi ude på et rekonstrueret vikingeskib i Roskilde fjord.
Sommerhusture, der er en længerevarende behandlingstur, har foregået i både ind- og udland, hvor beboerne sammen med personalet har talt om hvad, de gerne vil opleve, hvor henne og hvor længe. Hvis beboerne rejser i fx to hold, sammensættes personalet, der tager med, ud fra beboerne, så den bedst mulige støtte kan gives undervejs, og beboere og personale sammen kan forberede sig løbende, samt tale om de oplevelser, der kunne give mening og styrke den enkelte samt fællesskabet.
Årshjulets aktiviteter, er noget, beboerne ser frem til med glæde, da det at være med til at forberede en særlig begivenhed, bidrage med egne ideer og kunnen samt opbygning og forberedelse, måske invitationer til familie og venner, kan løfte, og give stolthed ved at kunne dele og vise det frem, man har bidraget til.