Økologisk bosted og kostpolitik

Økologisk bosted

På Kammergave tænker vi altid på bæredygtig udnyttelse af vores ressourcer og på økologi, når vi dyrker jorden. I dagtilbuddet ligger vores gartneri, som består af 1 hektar jord samt drivhus, som beboerne arbejder i under kyndig vejledning fra vores gartner. Jorden dyrkes efter økologiske og biodynamiske principper. 

Derudover har vi en lang række gamle frugttræer og -buske, som hverken sprøjtes eller kunstgødes.   

Kammergave er således selvforsynende med grønt og frugt i store dele af året, og visse af årets mærkedage handler om fx økodagen, høst og mostning af æbler.

Bæredygtigheden er, sammen med økologien et gennemgående princip såvel i egen avl som i indkøb, og beboerne medinddrages i planlægning af måltider, omtanke for, hvordan råvarer forarbejdes og anvendes, så så meget som muligt bliver spist. Tilligemed kommer størstedelen af vores kød fra Kammergaves landbrug, vi fortsætter traditionen med at have grise gående til opfedning, og et lille hønsehold. Alle dyr er naturligvis af økologisk opdræt.

Alle indkøb er fortrinsvis økologiske og uden kunstige sødestoffer, farvestoffer, aroma og nitrit.  

Arbejdet med at passe de dyr, vi selv holder, er en del af dag- og døgntilbuddet, da nogle af dyrene skal tilses og/eller fodres 2 gange om dagen. Trivsel, fodring og sundhed hos dyrene kan give beboerne et naturligt spejl ind i sig selv, så at forståelsen for egen og andres trivsel og sundhed slår rødder og bliver integreret. Du kan derfor kalde os for et økologisk bosted.

Fra jord til bord – kostpolitik på Kammergave

På Kammergave prioriterer vi råvarer og kost højt, idet det er alment kendt inden for forskning i både sundhed og psyke, at den mad, vi indtager, har vital betydning for såvel helbred, sind og velvære. Der vælges råvarer af høj kvalitet, og menuen følger årets sæsonbaserede udvalg. 

Kammergaves kostpolitik hviler på de officielle kostråd fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Læs her.

Kosten på Kammergave tilberedes efter ”fra-jord-til-bord-princippet” baseret på sæsonens økologiske råvarer. I vidt omfang et selvforsynende økologisk bosted med økologisk kød, grønsager og frugt. 

“Selvforsyning, biodynamik, økologi og bæredygtighed. Det er de fire grundpiller som køkkenet på Kammergave hviler på.  

Jeg er personligt stolt af at kunne opfinde, kreere og skabe mad og glæde, med de fantastiske råvarer der produceres på vores økologiske bosted Kammergave.  

Og jeg er stolt over at kunne stille mig på skuldrene af mange års hårdt arbejde, for at kunne opnå det økologiske spisemærke i guld!” 

Melissa, køkkenleder

Der tilberedes varm mad til frokost og kold mad om aftenen. Der er mulighed for at spise i egen bolig eller i fællesskab med andre beboere og medarbejdere i den fælles spisestue. Vurdering af den enkelte beboers behov for specialkost sker i samarbejde med køkkenleder. Specialkost udgør vegetarkost, forskellige former for diæter og tygge-synkevenlig kost. Der er også mulighed for religiøse hensyn. Der tilberedes traditionelle måltider ved højtider.

Køkkenet arbejder efter følgende principper

Spis planterigt, varieret og ikke for meget

  • Køkkenet på Kammergave serverer mad med mange grøntsager, bælgfrugter, frugter, nødder, frø, fuldkornsprodukter og kartofler.  
  • Der serveres fisk, æg, mejeriprodukter og planteolier samt en mindre mængde kød, som kilder til protein.

Spis frugt og mange grønsager

  • Køkkenet tilbyder frugt til morgenmad og til mellemmåltider. 
  • Køkkenet planlægger og tilbereder al mad, med fokus på et varieret udbud af grønt.

Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

  • Køkkenet har planlagt én hovedret om ugen uden kød, baseret på grønsager. 
  • Der tilberedes fisk som hovedret min. én gang om ugen. 
  • Derudover serveres fisk som pålæg. Mager fisk som sild og fed fisk som makrel.

Vælg fuldkorn

  • Køkkenet bager selv deres eget grove rugbrød. 
  • Køkkenet serverer kun fuldkorns pasta, og fuldkornsris (brune, røde og sorte ris).

Spis planterigt, varieret og ikke for meget

  • Køkkenet på Kammergave serverer mad med mange grøntsager, bælgfrugter, frugter, nødder, frø, fuldkornsprodukter og kartofler.  
  • Der serveres fisk, æg, mejeriprodukter og planteolier samt en mindre mængde kød, som kilder til protein.

Spis frugt og mange grønsager

  • Køkkenet tilbyder frugt til morgenmad og til mellemmåltider. 
  • Køkkenet planlægger og tilbereder al mad, med fokus på et varieret udbud af grønt.

Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

  • Køkkenet har planlagt én hovedret om ugen uden kød, baseret på grønsager. 
  • Der tilberedes fisk som hovedret min. én gang om ugen. 
  • Derudover serveres fisk som pålæg. Mager fisk som sild og fed fisk som makrel.

Vælg fuldkorn

  • Køkkenet bager selv deres eget grove rugbrød. 
  • Køkkenet serverer kun fuldkorns pasta, og fuldkornsris (brune, røde og sorte ris).

Vælg magert kød og kødpålæg

  • Køkkenet vælger udskæringer fra gris og ko, med minimalt fedt. 
  • Eget pålæg laves med minimalt brug af fedt. 

Vælg magre mejeriprodukter

  • Køkkenet serverer fortrinsvis magre mejeriprodukter. Vælges der højere fedtprocent er det altid god kvalitet og i passende mængder.

Spis mindre mættet fedt

  • Køkkenet benytter raps- og olivenolie. Der serveres økologisk smørbar, der primært er baseret på rapsolie, som erstatning for smør. Der serveres smør ved morgenbordet.

Spis mad med mindre salt

  • Køkkenet tilbereder mad med omtanke, og et minimalt brug af salt. Køkkenet vil søge at erstatte, hvor det er muligt. salt med sundere alternativer, f.eks. økologisk soyasauce og ansjoser.

Spis mindre sukker

  • Køkkenet tilbereder mad og bagværk ved et minimalt brug af sukker. Sukker vil blive erstattet af bl.a. honning og naturlige sødemidler.

Drik vand

  • Køkkenet serverer vand til samtlige måltider. 
  • Beboerne har altid adgang til frisk vand fra såvel køkken som egne boliger.

Kammergave er underlagt kontrol af Fødevarestyrelsen, og idet vi ikke har haft anmærkninger på de seneste 4 kontrolbesøg, fik vi en Elite-smiley i 2020.